Tiefbau Jorgensen & Schmidt graver sig til tops

Tiefbau Jorgensen & Schmidt er et firma i eksplosiv vækst, med kun halvandet år på bagen. Dog mener de to ejere, at de har godt styr på driften, da de har et godt bagland i ryggen, og ordentlighed er i højsæde.

 

Tommy og Peter – stifterne af firmaet er gamle kollegaer og har kendt hinanden i mange år.

1. februar 2017, fik de to brug for hinanden, da de øjnede en god mulighed på det tyske marked, ved at lave lige netop dét, de er allerbedst til. Nemlig at grave.

Og de har gjort det godt, og de må i hvert fald have gjort det rigtigt!

På kun halvandet år, er firmaet vokset fra at beskæftige 2-3 mand, til nu at beskæftige 40 mand.

Da firmaet var blot 14 måneder gammelt, vand de deres første store kontrakt som hovedentreprenør på et projekt til 22 mio. Euro.

Det betyder også, at de har måtte opruste på både udstyr og underentreprenører. På blot 6 måneder har de købt 2 stk. TC 19-2, to stk. TC 35 samt maskintrailere.

Grunden til, at de har klaret sig så godt, mener de selv må skyldes, at de er dygtige og de er grundige. De har mange års erfaring, og de kender deres stærke og svage sider.

Kort sagt – så gør de hver især dét de er gode til, sammen i ét firma. Og det ser ud til at være en konstellation, af de ganske fornuftige.

Deres services består udelukkende af gravning af fiberkabler og de opererer kun i Tyskland. Om deres geografiske marked skal udvides på sigt, det må tiden vise.   

 

Til spørgsmålet om, hvorfor de vælger Schaeff og Maskinhuset, kommer svaret faktisk ret prompte;

-       Fordi det er den bedste maskine man kan få, til fornuftige penge.
Tommy fortæller at han købte den første Schaeff i 2006 og alle maskinerne købt siden da, kører endnu. Og så er samarbejdet og servicen bare for god til at undvære.

 

Der er som sådan ikke noget udstyr, som gør maskinerne kvalificeret – de graver helt standard, men de fik for år tilbage specialfremstillet nogle vogne til deres gummiheder, og disse er blevet fuldstændigt uundværlige. De er guld værd i arbejdet med fiberledninger, og står i stedet for en vognmand.

 

Tommy fra Tiefbau Jorgensen & Schmidt var et smut forbi Maskinhuset i denne uge, for at hente endnu en ny Schaeff TC 19-2, som skal sendes til Tyskland for at grave.



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere