Munck forsyningsledninger A/S anlægger fjernevarme rigtigt mange steder i Danmark...

…og på to lokationer i Horsens, knokler deres to helt nye Schaeff TL70s’ere.

 

De har haft en demo-maskine på prøve, for at teste, om det kunne være det helt perfekte match, til netop denne type opgaver.  

Og det valg, har de ikke fortrudt et øjeblik.

 

Hos Anders Jensen, som er maskinfører på den ene gummihjulslæsser på fjernvarmeprojektet på Østerhåbsvej i Horsens, kører maskinen dagen lang.

Han bruger den til mange forskellige opgaver, men den er specielt god til håndtering af fjernvarmerør, fordi den er udstyret med en hydraulisk svingbar læsseramme, som gør, at Anders selv kan lægge rørene i jorden.

 

Det er Patrick, som arbejder på rørlægning på Sandøvej i Horsens, helt enig i. Han udfylder faktisk i større grad selv arbejdsfunktionerne, og sparer derfor stort set en vognmandsfunktion. Han kan selv holde på siden, og læsse rør og sand i, uden at være afhængig af at have en lastbil holdende. Dette er nemlig både dyrt, og mere ufleksibelt.

 

Til begge maskiner, er der leveret to Tuschel hydrauliske koste, da det jo netop ved fjernvarmearbejde på befærdede veje, er specielt vigtigt, at der bliver ryddet grundigt op, efter hver endt arbejdsdag.

  

Selvom maskinførerne ikke har den endegyldige stemme ifht. indkøb af maskiner, er de alligevel begge glade for, at de bliver spurgt til råds, da det jo netop er dem, som skal operere i maskinerne mange timer dagligt.

De synes begge at det er nogle super stærke og stabile maskiner, som er driftssikre, robuste og pålidelige.

Maskinhuset afholder service på maskinerne, og som begge maskinfører siger, er der ingen problemer, og service foregår grundigt og på pletten, så maskinerne ikke er nødt til at skulle fragtes.

 

Fakta om maskinerne:

-       Hydraulisk svingbar læsseramme på 2*90 gr. til hver side.

-       Førerkabine med 2 døre, skydevindue i venstre dør og sikkerhedsglas

-       Multifunktions joystick med proportionalstyret 3. funktion

-       SSC - Schaeff Smart Control

-       Original Schaeff hydraulisk hurtigskifte 

-       Differential-spærre på begge aksler 

-       36 km/t transmission

-       61 hk

-       Egenvægt på 5400 kg

-       Centralsmøring

 

Derudover er begge maskiner ekstraudstyret med centralsmøring.



Tilbage til nyhedsoversigten
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere